TFF Associates & Themes Blog

Af Jan Øberg

Posted on 18 April, 2016 on Jan Oberg’s blog

Den 19. april 2016 havde Folketinget 2. behandling af forslaget om også at bombe og indsætte specialstyrker i Syrien.

Jeg mener at sagen er fundamentalt vigtig for Danmark, danskerne og vor fremtidige rolle og ‘image’ ude i verden.

Desuden finder jeg at beslutningsgrundlaget, mediedækningen og den offentlige debat giver anledning til den største bekymring.

At gå i krig er den vigtigste beslutning en regering kan tage og en befolkning bakke op om. Men det er som om dette at deltage i krig stort set rager både ministre, folketingsmedlemmer, journalister og befolkning en forårsblomst.

Med en vis fortvivlelse skrev jeg derfor 6 artikler med forskellige temaer og producerede en video, der også foreslår hvad vi kunne gøre i stedet.

Jeg ville have disse ting sagt og spredt inden beslutningen blev taget.

Herunder findes de én for én som jeg har skrevet dem med en lille kommentar til publiceringsprocessen, som også i et vist omfang vidner – for mig i hvert fald – om mærkelige prioriteringer hvad angår tidspunkt og længde.

Alt andet lige bliver redaktionerne ikke oversvømmet af kvalificerede, kritiske og konstruktive artikler af denne type – men det er dog kun meget korte ting, man kan få ind. Om overhovedet…

1. Dansk krigsdeltagelse i Syrien vil være landsskadelig

Politiken 16. april 2016. Problemfri publicering.

Den 19. april skal folketinget have 2. behandling af forslaget om at Danmark skal deltage i krigen over Syrien og endog have specialstyrker på landjorden.

Det vil i så fald være sjette krigsdeltagelse siden 1999 – Serbien, Afghanistan, Irak 2003-2007, Libyen, Irak igen.

Der synes desværre at være flertal for krigspolitikken uanset det faktum at samtlige krige har været fiaskoer på deres egne præmisser og ud fra et fredsskabende synspunkt.

Politikere og andre mennesker, der støtter det krigsførende Danmark gang på gang, må vel efterhånden kunne blive stillet til ansvar for deres holdning til massedrab på uskyldige. Kan det være rigtigt at dette er så uproblematisk som den ringe offentlige debat tyder på at det er så let at beordre mord på andre mennesker?

Internationale rapporter gør gældende at den vestlige verden kan have dræbt op til 4 millioner muslimer siden 1990.

Der findes ingen krig, der ikke dræber, lemlæster og psykisk skader civile. Uskyldige. Alene i Irak kostede sanktioner, krig og besættelse omkring 1 million døde og millioner af flygtninge – for at få pløkket Saddam og med ubegribelig dumhed skab grobund for ISIS.

Beslutningen om at gå i krig turde være den vigtigste et parlament kan træffe. I Danmark er det blevet en rutine, der bygger på minimal fagkundskab og i bedst fald et par A4-siders notater fra et Udenrigsministerium, der længe har været pro-krig og er part i sagen.

Få – om nogen – ledende politikere har nogen som helst personlig erfaring af arbejde i krigszoner. De af os der har det véd at det hele er ganske kompliceret og aldrig bør være en rutinesag.

En dansk deltagelse på denne måde i Syrien – i stedet for at bidrag til konfliktløsning og fred på lang sigt – vil jeg betegne som landsskadelig. Skadelig ikke kun for det syriske folk men for Danmark. Her er nogle af grundene og de mulige konskvenser:

1. Bag næsten enhver flygtning står en våbenhandler og flere krigsmagere. Enhver yderligere militærindsats vil øge flygtningestrømmen til det EU, der allerede har vist at det hverken kan eller vil håndtere problemet. (Hvor der er en vilje er der jo også en vej).

2. Det er uundgåeligt at hadet til Vesten i almindelighed og Danmark i særdeleshed vil øge når vi deltager. Der vil blive flere terrorister i Mellemøsten for hver eneste vi dræber.

3. Flere terrorangreb på Europa vil blive resultatet, ikke færre. Terrorister ved godt hvor Danmark ligger og hvad Danmark hidtil har været med til.

4. Vi udkæmper en krig mod terroren som siden 11. september 2001 kun har skabt mere terrorisme – op til 9/11 døde omkring 400 pr år rundt om i verden, idag over 30.000.

5. Danmarks internationale ‘image’ er allerede krakkeleret – takket være de tidligere krige, Muhammedtegningerne, fremmedhadet og flygtningepolitikken. Endnu en krig vil kun skamfile dette image endnu mere.

6. I sin konsekvens er krigsdeltagelse noget, der underminerer demokratiet og vore fri- og rettigheder. Hele Vestverden bevæger sig hastigt i retning af en autoritær stat, der jo skal “beskytte” folket mod resultaterne af de selvsamme regeringers krigspolitik. Vi overvåges på måder idag som ville gøre Stasi grøn af misundelse. Justitsminister Pind snakker allerede om politi på danske gader og stræder.

Det er trist at måtte påpege at et flertal af danske politikere – uden større selvransagelse – planlægger at reducere danskernes fremtidige sikkerhed. Og at danskerne selv betaler over skatten for at få uskyldige dræbt og selv leve mere usikkert i fremtiden – og dét uden at brokke sig synderligt over det.

Og hvorfor skal Danmark så deltage i endnu en krig?

Jo, det er der én grund til: USA har bedt os om det. Og det er så:

7. Større loyalitet med udenlandsk magt end med sin egen befolkning.

Kort sagt, landsskadelig virksomhed af sjældent skuet omfang.

Sig nej til dansk krigsdeltagelse i Syrien – og dermed ja til en aktiv dansk udenrigspolitik i pagt med FN-Erklæringen, der siger at fred i første række skal skabes med fredelige midler.

650 ord

2. Syrien og det folkeretslige figenblad

Jyllands-Posten den 19. april. Redaktionen var først interesseret og skulle forsøge at finde plads; de 18. rykkede jeg for svar og fik at vide at man desværre ikke kunne finde plads. Jeg protesterede over 4 mistede dage. Og derefter accepteredes den med krav om en godt 10% forkortelse.

Regeringen og de partier, der støtter den nye krigsindsats i Syrien med bombninger og specialstyrker mener åbenbart i al deres intellektuelle og moralske nøgenhed at det er nødvendigt med et figenblad.

Figenbladet hedder folkeretten og man hævder at indsatsen vil være i pagt med den. Men:

1. Folkeretten indebærer blandt andet at aggression/angrebskrig er forbudt, at hver stat har ret til selvforsvar samt at krige skal udkæmpes efter bestemte regler – f.eks. at man ikke bevidst må gå efter civile.

FN-erklæringen siger tre meget vigtige ting – at krig bør afskaffes og at fred skal skabes med fredelige midler samt at kun når alle de fredelige midler har vist sig resultatløse kan man – vel at mærke i FN-regi – bruge våbenmagt.

2. Hverken politikere og meningmand og -kvinde vil kunne gennemskue alle paragraffer og lødigheden af forskellige tolkninger.

3. Man kan altid finde en eller anden juridisk kyndig, der enten gerne vil gøre karriere og tolke på den “rigtige” måde.

4. Naturligvis baserer en regering sig ikke på dansk eller international folkeretsekspertise, der mener at den danske indsats i Syrien vil bryde mod folkeretten.

5. Dagens danske, amerikanske og europæisk politikere bryder sig en forårsblomst om hvorvidt de de facto og de jure forbryder sig mod folkeretten. Magt er ret og vestlige politikere risikerer ikke nogen straf.

6. Det er årtier siden man kunne pege på en dansk stats-, udenrigs- eller forsvarsminister for hvem etik, menneskelige værdier og ordentlighed vejede tungere end “æren” der tilkommer den, der adlyder His Master’s Voice – Washington.

Ritzaus Bureau meddelte onsdag aften den 13. april – 6 dage før folketingets beslutning – at forsvarsminister Peter Christensen vil tillade at danske F16-fly bomber – og dræber – civile i kampen mod ISIS; han understreger dog “at de danske flyangreb fortsat vil foregå “i overensstemmelse med folkeretten” men at “civile tab skal vejes op mod den militære nødvendighed.”

Sådan snakker den, der intet aner om krig og folkeret, har dårlige rådgivere og bygger på kommunikationseksperters forslag til hvad der lyder godt at sige så vælgere og medier skal forstå at der ikke er noget at komme efter.

Så glem folkeretten. Kriminalitet skal ikke bekæmpes med lov men med kriminalitet – de store drenge betragter den idag kun som et PR stunt. Hvilket passer med at politik er blevet en vare, der skal sælges på et meningsmarked.

Også når varen er massedrab på civile for den – højere – militære “nødvendigheds skyld.

(399 ord)

3. Menneskeliv og den militære “nødvendighed”

Trykt i Information – men en uge efter beslutningen og stærkt barberet. Først accepteret med krav om forkortelse, derpå et løfte om at kollega skulle se på den (uden garanti for publicering) og til sidst et løfte om publicering – af pladsmæssige grunde – 1 eller 2 dage efter beslutningen i folketinget. Der var engang man kunne stole på Information som kritisk til den slags udenrigspolitik.

Et flertal i folketinget mener at Danmark skal i krig for 6. gang på 16 år – denne gang i Syrien. Der skal bombes og indsættes specialtropper på landjorden. Som om det ikke var dumt nok i sig selv fortæller den tidligere elektriker og nu forsvarsminister, Peter Christensen (V) forsvarsudvalget at man i kampen mod ISIS nu godt må slå civile ihjel.

Det gør han forresten samme dag som fredsforhandlingerne i Geneve går igang igen og den skrøbelige våbenhvile holder bedre end de fleste havde turdet håbe på.

Han siger ifølge Information 14. april “at de danske flyangreb fortsat vil foregå i overensstemmelse med folkeretten men at civile tab nu skal vejes op mod den militære nødvendighed. Han henviser til folkerettens såkaldte proportionalitetsprincip, der tillader drab på civile, hvis ‘den forventede konkrete og direkte militære fordel’ overstiger de civile tab.”

Det holder ikke en meter.

1) Her sættes den militære nødvendighed over hensynet til at beskytte civile.

2) Man kan ikke vægte æbler og kameler på samme vægtskål: Hvor mange uskyldige civile går der på én enhed militærnødvendighed eller ét stk ISIS soldat.

3) Der ikke er tid til at lave den slags kalkyler når man hænger oppe i luften og skal trykke en bombe af.

4) Det en carte blanche, der – hvis det går rigtig galt – gør både stats-, udenrigs- og forsvarsminister til krigsforbrydere. Det kan de godt kan leve med juridisk; ingen vestlig leder vil blive stille for en domstol for sin gerninger. De kan sikkert også retfærdiggøre massemord på uskyldige for sig selv rent etisk – de er jo ude i en sags tjeneste som de har fået at vide er god.

Udenrigsminister Kristian Jensen må formodes at tro på sit eget vås om at ISIS er en trussel mod hele verdensfreden. Det er i så fald er også USA hvis besættelse af Irak har skabt ISIS. Og Saudi-Arabien, Golfstaterne, Tyrkiet og Israel, der støtter ISIS på den ene eller anden måde. Men Jensen ser det ikke.

Folkeretsargumentet er et figenblad med hvilket ministeren tager så at sige strøm på både opinionen og medier. Få om nogen journalister har sagkundskab til at stille kritiske spørgsmål om sikkerhedspolitik og folkeret. Ministre kan fyre hvad som helst af og være sikre på ikke at blive gået på klingen.

Der er ingen som helst militær nødvendighed i for Danmark at være tilstede i Syrien. En overvældende antal lande bomber ikke – f.eks. Sverige.

I folkeretslig forstand er det meget nærmere en aggression al den stund vi ikke kan påberåbe os at Syrien ikke har angrebet Danmark eller nogen anden og Syriens regering ikke har bedt os om at hjælpe til med at nedkæmpe ISIS.

Nej, Danmark skal til Syrien af én eneste grund, nemlig at USA har bedt os om det. Og hér har vi lige så megen de facto selvstændighed som Østtyskland i sin tid havde til Moskva – men naturligvis er markedsføringen lidt mere elegant.

Det essentielle er at Danmark er blevet en for sin størrelse og betydning i verdenspolitik fremstående krigernation.

Normale mennesker mennesker mener at mord er strafbart. FN-Erklæringen foreskriver at alle fredelige midler skal prøves og findes virkningsløse før militære indsatser kan gøres. Danmark blæser FN en forårsblomst.

Folkeretten legitimerer aggressioner og drab på uskyldige. Drab er liv. Krig er fred. Og Orwell fantasiløs.

Gad vide hvad der skal til for at denne landsskadelige politik, dette uetiske bedrageri, skal slutte? Et antal nedskudte danske F16? Snesevise af dræbte danske soldater? Et virkeligt stort terrorangreb i Danmark?

En dag vil bombepolitikerne og Danmark blive præsenteret for regningen for at være mere loyal med USA end med danskerne selv og med Syriens og Mellemøstens millioner af allerede lidende mennesker.

(610 ord)

4. 117 argumenter imod Syrien-indsats, 1 for

Trykt i Ekstra Bladet den 17. april 2016.

Dem, der vil at Danmark skal bombe og have landtropper på jorden, udsætter danskerne selv eller Europa for boomerang-terrorisme.

Hér nogle tungtvejende argumenter imod:

Danmark har ikke folkeretten med sig og vil stå som krigsforbrydere, der dræber civile, uskyldige.

For hver ISIS-soldat vi dræber vil 10 nye dukke op.

Der vil komme flere flygtninge til Europa – som EU og Danmark heller ikke vil håndtere humant.

Syriens folk har lidt mere end nogen på denne jord har fortjent – i 5 mørke år hvor Vestverden har fumlet rundt og gjort en elendig diagnose af problemet allerede i 2011, herunder pumpet penge ind.

ISIS elsker at få bomber i hovedet – de kan så rekruttere endnu flere, endnu lettere.

Hvilket betyder terrorangreb i Europa og sandsynligvis i Danmark før eller siden. At føre en politik, der mindsker danskernes sikkerhed i fremtiden er landsskadelig virksomhed.

Man kan ikke bekæmpe terrorismen ved at slå terrorister ihjel – så lidt som man kan bekæmpe sygdomme ved at slå syge ihjel.

De fem krige, Danmark har deltaget i – Serbien, Afghanistan, Irak (2 x) og Libyen – har været fiaskoer på egne præmisser, moralske nederlag og kun bragt øget ødelæggelse med sig. Vestverden har siden 1990 slået 3-4 millioner muslimer ihjel.

En uhyre stor procentdel af verdens lande deltager ikke.

Man risikerer nedskudte F16 fly og mange dræbt danske soldater.

Der er mange andre argumenter imod…

Og det ene argument for?

At USA har bedt os om at bombe. Og gad vide om Danmark ikke også får nye amerikanske kampfly med en lille rabat når vi lytter til His Master’s Voice og før krige vi ikke har én eneste dansk interesse i at deltage i?

Nej til Danmark som bøllestat!

(275 ord)

5. Racismen under F16 i Syrien

Sendt til Kristeligt Dagblad, der ikke svarede i de tre døgn op til beslutningen og senere besluttede at sige “nej tak.”

I en partilederdebat efter de to politisk drab i København blev statsminister Løkke Rasmussen presset på spørgsmålet om hvorfor terrorismen rammer hér. Han svarede at det nok grundlæggende handlede om en religionskrig og at det nye er at krigen nu foregår i Europa.

I et interview med DR’s Ask Rostrup i oktober sidste år sagde han to vigtige ting om Syrien – at selv med hans spændstige fantasi kunne han ikke forestille sig at der ville komme danske tropper på landjorden. Og at han derimod gerne så “sikre zoner” for flygtninge inde i Syrien og at disse sikre zoner kunne sikres fra luften med danske F16-fly.

Der skal altså bombes men vi vil ikke se flygtningene – ofrene hér hos os. Sikre zoner lyder smukt men de staves “S-r-e-b-r-e-n-i-c-a” hvor der var (for få) FN-tropper. Helt uden folk på jorden og med “beskyttelse” fra luften – nej, det vidner om at Danmarks statsminister intet véd om disse ting.

Det må være ham tilgivet men at der heller ikke er rådgivere, der kan klæde ham på om så fundamentalt vigtige ting som krig kan kun bekymre.

I omkring 100 år har især europæiske lande skaltet og valtet, bombet, flyttet grænser og ødelagt lande i Mellemøsten. Fra ødlæggelsen af Libyen 1911.

Ifølge pålidelige rapporter har Vesten dræbt omkring 4 millioner muslimer – flest i Irak – siden 1990. Hvor mange lande har arabiske/muslimske lande ødelagt i Europa? Hvor mange millioner kristne har de dræbt i samme periode?

Når forsvarsminister Christensen nu fortæller os at Danmark skal kunne slå civile uskyldige ihjel når bare det står i proportion til “den militære nødvendighed” bygger det på racisme i den lange onde europæiske tradition. Han ville aldrig turde sige det om kristne eller jøder.

Hvad får højteknologiske vestlige lande til at bombe andre lande og kulturer igen og igen? Magt og penge og olie vil mange nok sige. Jeg vil lægge foragt for de svage til som grundlæggende. Kun den vi foragter – Untermenschen – kan vi tage livet af bevidst. Vi dræber ikke så let vore forbilleder og dem, vi respekterer.

For mange år siden skrev den norsk filosof Harald Ofstad en bog om netop vor foragt for svaghed – med den sigende undertitel – Om Nazismens værdier og vore egne. Det er ord af evig værdi – som også Gandhis om den forråelse voldsmanden påfører sig selv ved at bruge vold mod andre.

Krig er foragt for liv. Dem der vil have Danmark i krig for 6. gang og med forudsigelig katastrofe til følge har en rem af dem racistiske hud.

Gør et tankeeksperiment: Et atomkraftanlæg i Israel eksploderer, total katastrofe med omfattende radioaktivt udslip. Godt en million jøder må flygte fra den jødiske stat til Europa. Ville nogen regering i dagens EU have vovet at behandle jøder på den måde muslimske flygtninge er blevet? Indgået en menneskehandelsaftale med Tyrkiet om dem?

Det nye er at der er boomeranger, der vil ramme os – en dag så vi kan mærke det og ikke bare med relative nålestik som København, Paris og Bruxelles.

Og den dag prisen skal betales vil stats-, forsvars- og udenrigsministeren klynke over at der, som Helle Throning Schmidt udtrykte det, “er nogen der vil os ondt.” Hvorfor mon?

I Danmark – verdens lykkeligste lande der lukker øjnene for sine egne forbrydelser – er man jo så god. Specielt til at dræbe og derpå afvise flygtninge.

Faktisk burde vi foragte denne landsskadelige politik og dens udøvere.

(574 ord)

6. Så vis da mod og sæt regulære styrker ind i Syrien

Sendt til Fyens Stiftstidende, der afslog med henvisning til pladsmangel – men svarede hurtigt.

Den vestlige verden har så mange flotte idealer og missionerer dem gerne ud på andre – vi mener jo at vi véd jo hvad demokrati, frihed, menneskerettigheder, markedsøkonomi og kvindefrigørelse er.

Vi er desuden teknologisk overlegne alle andre. Vi bomber fra luften, vi har den mest sofistikerede efterretningsteknologi og aflytningskapacitet og vi har droner med hvilke vi kan pløkke rigtige, levende mennesker tusinder af kilometer borte som var det et computer-krigsspil.

Imidlertid véd vi – fra Vietnamkrigen og fremefter – at det mest typiske er at store, stærke og militært overlegne lande taber militært i små stater.

Og hvis de ikke direkte taber efterlader de ødelagte stater, flygtningestrømme, uendeligt mange døde og sårede samt had uden at have fået indført nogle af alle de fine idealer: moralsk tabte krige.

Danmark skal bombe i Syrien med F16 og have nogle få “specialstyrker” på jorden. De kan kun gøre ondt værre og aldrig – aldrig – løse de problemer, Syrien står overfor – eller hjælpe landed frem imod konfliktløsning og en fredelig genopbygning.

Den eneste grund til at vi skal det er at USA har bedt os om det. Resultatet af denne tåbelige politik bliver: 5-10 nye terrorister for hver eneste dræbt, flere flygtninge til Europe, flere terrorangreb i Europa – også i Danmark.

Folk, der vil noget – fra Gandhi over frihedskæmpere til terrorister – har det interessante tilfælles at de ikke bare har idealer men også mod til at betale en pris, inklusive deres egne liv – for den sag, de tror på.

Det har Vesten ikke. Ingen vestlig politiker tør foreslå at der indsættes et stort antal tropper. Nej, det skal bare bombes fra luften og eftersom dét per definition koster civile i hobetal fortæller blandt andre forsvarsminister Christensen os nu at det er acceptabelt at bevidst slå civile ihjel når det er “militært nødvendigt.”

Vi skal slå andre ihjel men ikke have nogen til selv at lide eller dø.

Denne manglende vilje til selv at betale en pris i menneskeliv kan kaldes fejhed, moralsk underlegenhed, ekstrem magelighed, tomme ord. Vælg selv – det er Vesten i en nøddeskal.

Den høje teknologi gør at vi er holdt op med at tænke og ikke længere taler om værdier og moral.

Jeg er ikke tilhænger af at Danmark skal indsætte 10.000 danske soldater og nedkæmpe ISIS sammen med f.eks. 7 andre lande, der også indsætter 10.000 mand og matcher ISIS’s 80.000.

Jeg er tilhænger af fredelige løsninger, forhandlinger – og af at underminere ISIS ved at vore allierede holder op med at skabe den slags organisationer (som vi gjorde i Irak) og støtte dem på forskellig måde.

Og jeg er tilhænger af at Vesten stiller mod og offervilje bag sine idealer og enten holder kæft og holder sig hjemme eller bruger hovedet, følger folkeretten og finder kreative forhandlingsløsninger.

(450 ord)

6+. En tidligere fra Ekstra Bladet

Ekstra Bladet
Læs den her.

Interessant også fordi der er en lille – uvidenskabelig – opinionsundersøgelse nederst.