TFF Associates & Themes Blog

Archive for the ‘Claus Kold’ Category

Af Claus Kold

Fra Månen kan man ikke se Danmark, lige meget hvor godt man kigger. Det kan man ikke, fordi Danmark er en kulturlig konstruktion, som er inde i danskernes hoveder, og som derfor ikke kan ses. Man kan heller ikke se Rusland, USA eller Indien.

Disse stater er nemlig også kun inde i hovederne på de mennesker, der tilfældigvis er født og opvokset i det, de har valgt at kalde fx Israel. Danmark er m.a.o. en tilfældighed. Det kunne lige så godt ikke eksistere, eller ligge et andet sted eller danskerne kunne tale et andet sprog, som de godt nok ville kalde dansk, men som ikke lød dansk – for os, de rigtige danskere.

Stater og statssystemer har ikke altid eksisteret, og op gennem tiden har de, der eksisterede, haft meget forskellige form. De har været religiøse, familieeje, enemandsvælder, étpartistater – i dag er det dominerende ideal territorialt afgrænsede demokratiske stater, hvor befolkningerne helt principielt skal inddrages i beslutningsprocesserne. De forskellige demokratiske stater, der udgør hovedparten af det internationale samfund i dag er dog langt fra ens, og det kan derfor være svært for staterne at forstå hinandens motiver og handlinger.

Til det tilfældige system af tilfældige stater hører lige så tilfældigt menneskeskabte systemer som politik, territorie, økonomi, sikkerheds- og forsvarspolitik, konkurrence, etc. Systemer som kunne være anderledes, men som i dag er bundet til sine egne logikker, som de er blinde for og derfor ikke sætter sig ud over. Systemer kan typisk ikke se og tænke ud over sig selv. Blindheden er farlig, for der tegner sig i stigende grad et billede af at disse tilfældige menneskelige systemer står i kviksand og kæmper med hinanden, uden at opdage at de synker dybere og dybere i, ligesom det heller ikke opdages at konflikterne ikke er nødvendige men systemskabte, kulturlige. Der er nok af globaliserede udfordringer: global opvarming, udryddelse af plante- og dyrearter, krige, terror og flygtninge.

Det statslige system, vi lever med i dag, blev til under helt andre befolkningsstørrelser, livs- og forbrugsformer, økonomier og teknologier end dem, der dominerer i dag. Overfor de globale udfordringer er disse stater på samme tid for store til hverdagens små problemer og for små til de globale udfordringer. I deres forsøg på at forholde sig til globale udfordringer, betjener politikere sig således af forældede instrumenter, og forsøgene på at forholde sig til de globale problemer falder tilbage på politikerne, der fremstår som utroværdige, som musikerne på Titanics stadig mere hældende dæk. Read the rest of this entry »

Af Claus Kold

Kampflys opgaver
Hvis vi i Danmark står over for en anskaffelse af nye kampfly til omkring 40 milliarder, så må man gå ud fra at forholdet mellem det købte og opgave vejer tungt, og at dette forhold er blevet grundigt undersøgt. Det virker imidlertid ikke sådan. Nok er flyenes teknikker blevet grundigt diskuteret, men hvor er diskussionerne, om kampflyene passer på de opgaver, som fremtidens væbnede konflikter udgør?

Krig mellem stater – symmetrisk krig
Argumenterne for at anskaffe nye kampfly hviler på en bestemt stats- og samfundsmodel, med nogle tilhørende antagelser/faktorer. Disse faktorer er så at sige bygget ind i flyenes teknik, men de diskuteres som teknik og ikke som antagelser/formål.

I denne tekst vil jeg derfor tage udgangspunkt i denne tænknings egen logik, da det samtidig er den, der er herskende i Folketinget, i Forsvaret og i store dele af dansk sikkerhedspolitisk tænkning, og se om argumenterne holder, selv om vi bliver inden for denne måde at tænke stat, samfund og konflikthåndtering på.

Argumenterne for anskaffelsen af nye kampfly bygger på en tænkning, der fødtes med den Westphalske fredsslutning i 1648. Den Westphalske fred startede en periode fra 1648 til 1945, som ledte til skabelsen af en bestemt type stat, der (i princippet og i lovgivningen) adskilte regering, militær og civilbefolkning. Read the rest of this entry »

Af Claus Kold

Claus Kold, TFF Associate

Reguleringerne af krigens vold finder man overordnet beskrevet i FN Pagten, Menneskerettighedserklæringerne og mere konkret i den Den Humanitære Folkeret, som består af fire konventioner og tre tillægsprotokoller.

Det er et område, hvor logik, politik og jura flyder sammen om at definere og forstå, hvad der sker på slagmarken. Retssubjektet i krig er ikke mennesker, men stater, der agerer politisk i et vilkårligt horisontalt forhold til andre stater. Stater fortolker omverden og handler på baggrund af forskellige kulturer, religioner, sprog, retstraditioner, økonomier og styreformer. Det kommer der mange misforståelser og konflikter ud af.
Problemet med disse reguleringer er – og det kommer næppe som nogen overraskelse – at de historisk sjældent overholdes. En del af krigens logik er, at hvis en stat er truet på livet, så kæmper den for sin overlevelse med de redskaber og våben, den har. Hvis den og dens ledere nedkæmpes og dør, er der jo alligevel ingen, der kan holde den ansvarlig for begåede grusomheder – ud over Gud, hvis denne da indgår i ligningen.

Der har, så længe krigen har eksisteret, både eksisteret forsøg på at legitimere og at begrænse krigens vold, for spørgsmålene hænger sammen.
Hvad angår legitimeringen af krig blev der især i forbindelse med ridderkorstogene opstillet regler, som skulle opfyldes for at en religiøs (kristen) krig kunne være retfærdig (jus ad bellum).

Just wars bestod af 5 principper, som skulle overholdes, hvis krig skulle være retfærdiggjort. Read the rest of this entry »